Hvordan påvirker din livsstil din sædkvalitet?
Der er mange fordomme om sæddonation. Hvad er dine?
Hos Born brænder vi for at fremme åbenhed, dialog og oplysning om sæddonation og mandlig fertilitet, så sæd forhåbentlig ender med at blive en helt naturlig ting, der er meget nemmere at tale om for alle mennesker – også i det offentlige rum.
Derfor er vi taget ud for at høre, hvad I har at sige om sæddonation..
Vi håber, at vi sammen kan udfordre nogle fordomme og inspirere til refleksion, så vi kan være med til at gøre en forskel for alle de par og singler, der kæmper en hård kamp for at blive forældre. Drømmen er at skabe en mere inkluderende og oplyst fremtid for os alle.
Det er fedt at møde jer allesammen og høre jeres holdninger, og vi håber, I er blevet klogere og meget mere nysgerrige på sæddonation og mandlig fertilitet.
Vores samtaleboks kommer snart på tur igen rundt omkring i landet, så tag godt imod den.
Vi vil også meget gerne høre din holdning på vores Instagram-konto @hertalerviomdet, så hop ind og tag del i samtalen der.
Hvorfor vil vi tale om donorsæd?
Det vil vi, fordi danske sæddonorer lever lidt et skyggeliv. De er den afgørende forskel for par og singler, som ønsker at få et barn, men de fortæller ikke åbent om det. I en tid med faldende sædkvalitet udfylder donorerne en vigtig samfundsrolle.
Diversitet og par af samme køn er for længst blevet dagligdag, og sæddonation holder hånden under mange af de nye familieformer. Heldigvis er Danmark et åbent og moderne land, hvor sæddonation allerede er bredt accepteret, men rejsen er kun lige begyndt.
I dag har vi alle ufrivilligt barnløse i vores nære omgangskreds. Det er på tide at sæddonation får et større podie i samfundsdebatten, og vi går gerne forrest.
Lad os tale om det.
Der er mange myter om sæddonation. Lad os tale om det.
MYTE 1: Sæddonorer gør det kun for pengenes skyld
Nej, langt de fleste af vores sæddonorer, donerer sæd af altruistiske årsager. Måske kender de selv nogen, der har kæmpet med mandlig infertilitet, eller måske vil de bare gerne hjælpe ufrivilligt barnløse par og singler. At donorerne så bliver kompenseret for den tid, de bruger på det, er jo bare et ekstra plus.
MYTE 2: Du kan ikke være sæddonor, hvis du er homoseksuel
Jo, du kan selvfølgelig sagtens donere sæd, selvom du er homoseksuel. Hos os kan alle sunde og raske mænd ml. 18-45 år donere sæd, hvis sædkvaliteten er i orden. Din seksuelle orientering er din egen sag.
MYTE 3: Du skal have supersæd for at blive sæddonor
Nej, du behøver ikke at have supersæd for at blive sæddonor hos os. Overordnet skal kvaliteten selvfølgelig være i orden, men vi vurderer din sædprøve på flere forskellige parametre bl.a. mængden af sædceller, motilitet (bevægelighed), morfologi (form og udseende), og hvordan den klarer at blive frosset ned.
Hvis det viser sig, at din sædkvalitet ikke er helt i top, kan du måske opleve en positiv effekt på din sædkvalitet ved hjælp af sunde livsstilsvaner. Læs mere her.
MYTE 4: Sæddonation bidrager til overbefolkning
Nej, det er ikke sandt. Lige nu fødes der faktisk for lidt børn i Danmark. De manglende fødsler kan medføre et fald i befolkningsantallet på længere sigt, og det kan ende med at få store konsekvenser for vores samfund og den velfærdsmodel, vi har i dag.
Tal åbent om sæd med venner og familie
Ved at tale åbent og ærligt om sæddonation, håber vi at være med til at nedbryde tabuet og give dig en bedre forståelse for, hvilke muligheder donorsæd giver mange forskellige mennesker og familier. Hvis du overvejer at donere sæd eller bruge en sæddonor, så husk, at vi meget gerne støtter og vejleder dig. Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål, tanker eller bekymringer.
Bag om kampagnen
Vil du være sæddonor hos Born?
Så book en tid, og ansøg i dag. Det tager kun et øjeblik.